Skip to the content

Social Media

Hvad er social media-annoncering?

 

I årevis har den organiske del med deling af opslag og billeder været enormt populært. Men takket være algoritmeændringer, øget konkurrence om brugernes opmærksomhed samt dybdegående målretningsmuligheder er betalt annoncering på de sociale medier nu i høj grad en nødvendighed for de virksomheder, der ønsker at drage seriøs og relevant trafik herfra. Når vi taler om social media, forholder vi os derfor udelukkende til den betalte annoncering; og kun i et uhyre begrænset omfang til det organiske indhold, som, nominelt i hvert fald, er gratis.

 

Typisk taler vi om annoncering på Facebook og LinkedIn, men andre medier bliver mere og mere relevante - fx Snapchat, InstaGram og mange flere. Facebook, som ejer InstaGram, er ubetinget den største spiller på markedet, som også leverer det mest lettilgængelig annonceringsværktøj med de bedste muligheder; ingen tvivl om, hvor de andre medier bør hente inspiration fra.

 

En sikker vinder: Retargeting

 

Der nævnes sjældent social media-annoncering uden retargeting; målrettet annoncer mod de, der tidligere har besøgt dit website. Som webshop kan det være i form af en DPA (dynamiske produktannoncer), som målrettes mod brugere, der har lagt bestemte produkter i kurv eller blot kigget på dem. Et annonceringsformat, der virkelig omhandler et nøgleelement i al markedsføring: Relevans. Brugeren har allerede kigget på produktet, måske lagt det i kurven - naturligvis er det relevant.

 

At lave disse retargeting-målgrupper kan muliggøres i en række udformninger, samt det kan lade sig gøre på de fleste medier: InstaGram, Snapchat, LinkedIn og, selvfølgelig, Facebook. Alt det kræver er blot, du har opsat din Facebook Pixel på dit website og evt. sporer givne konverteringshændelser gennem denne sporingskode; det kan være køb på din webshop eller besøg på bestemte undersider, der har værdi for din forretning.

 

På Facebook især er mulighederne for at opbygge såkaldte retargeting-flows; altså en strøm af annoncer, der vises til de besøgende, der har besøgt dit website de seneste 0-5 dage, 5-10 dage osv. Og det giver dig mulighed for at præsentere en kommunikation, der passer til den gruppe af leads, der befinder sig i et givent stadie i kunderejsen.

 

Video, video, VIDEO (den kører nat og dag…)

 

En dårlig video er bedre end et godt billede. Trods det udgangspunkt har undtagelser for enkelte virksomheder, kan det være en god tommelfingerregel for din virksomhed at have in mente. Med video kan du personificere dit indhold, og det sparer dine kunder for at skulle læse en masse. At levere en video i dag kan gøres nemt ved at hive en iPhone op ad lommen og trykke ”start.” Emnerne behøves ej heller være super komplekse eller med lange, detaljerede storylines. I stedet for at lave et billede med ”Tilmeld dig vores nyhedsbrev,” så tag kameraet op ad lommen og fortæl lidt om, hvorfor dine brugere skal tilmelde sig, og hvordan de gør - og vupti.

Her holder jeg mig altid opdateret med gode tips!

Martin Lau, SEO-konsulent

Marketingbladet.dk

Sieferts Plads 1

7430, Ikast

Midtjylland, Danmark

kontakt@marketingbladet.dk

+45 01 02 03 04