Skip to the content

Content Marketing

Hvad er content marketing? 

 

I sin grundessens skal begrebet oversættes direkte - indholdsmarkedsføring. Du bruger aktivt indhold til at sikre dig en tilstedeværelse hos dine potentielle kunder. Og der findes en række forskellige typer, kanaler og formater, som dette indhold kan komme i. Det kan fx være: 

 

  • Podcast
  • Blogindlæg
  • White paper
  • Videoguides

 

Hvilket format, der passer bedst i din situation, afhænger af mange ting; bl.a. målgruppen, du vil ramme, hvor komplekst dit stof er, samt hvor aktiv du er på andre marketingkanaler. Hvis du vil læse mere om content marketing og have nogle gode tips hertil, kan du læse dette indlæg fra TEXTA ApS.  

 

Det er i virkeligheden et skridt væk fra den mere klassiske markedsføring med "køb nu"-reklamer. Her giver man brugeren noget værdi gennem sit indhold, så vedkommende selv vælger at komme til dig. 

 

Et (meget!) vigtigt element i SEO

 

Du kommer ikke udenom at skulle producere godt indhold, hvis du aktivt arbejder med søgemaskineoptimering for at komme højere op på Google. Og det er et af de områder, som Google selv siger skal være en absolut topprioritet for enhver SEO-håndværker. 

 

Skaber du den rigtige værdi for brugeren, får det en lang række (positive) konsekvenser for dine organiske placeringer på Google. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved: 

 

  • Andre hjemmesider linker til dit gode indhold (linkbuilding) 
  • Brugerne er længere tid på dit site

 

Mål dit arbejde med content marketing

 

En af de mest fantastiske ting ved markedsføring på digitale kanaler er din mulighed for at spore dine resultater. Og det kan være en anelse mere besværligt, når det kommer til content marketing. Du kan simpelthen ikke foretage - uden et større analyseapperat - den direkte sammenhæng mellem timer brugt på at udarbejde content og nye kunder erhvervet som direkte konsekvens heraf. 

 

Hvordan du bør måle på din content marketing-indsats afhænger af, hvad dine mål er. Nogle af de typiske fordele - og derved målbare emner - er: 

 

  • Positioner på udvalgte søgeord på Google
  • Om du kan skaffe henvisninger fra andre websites
  • Spare tid i jeres supportafdeling

 

Dertil kommer en række blødere mål; det kunne fx være evnen til at connecte med jeres kunder og positionere jer som en stærk vidensformidler i branchen.