Skip to the content

Nyhed: Google ude med nyt SEO-værktøj

marketingbladet web.dev

Google har udviklet et værktøj til SEO-analyse, som giver dig ret overblik over, hvor du kan forbedre dit website.

 

Det har længe været tydeligt, at Google går et skridt for at hjælpe os SEO-folk med at optimere vores websites. Gennem tiden har søgegiganten bidraget med tusindevis af hjælpsomme artikler og statements, samt gratis værktøjer som Search Console og PageSpeed Insights.

 

Og nu står de klar med et nyt værktøj: Web.dev.

 

Selvom værktøjet stadig er i sit beta-stadie, kan du hente værdifuld information. Det hele begynder med, at du indtaster din URL og begynder scanningen.

 

Enhver med lidt teknisk snilde kan hente værdifuld information ved at køre sit projekt gennem værktøjet. Langt de fleste optimeringsforslag er nemlig udviklingsorienteret og løses gennem ændring af koden. Alle disse forbedringsforslag kan du hive ud og downloade som en genereret rapport.

 

Er din SEO-score repræsentativ?

 

Som du kan se ovenstående har Marketingbladet.dk en SEO-score på 100. Og det er altså til trods vi, vi ikke vælter i organisk trafik, har hundredevis af kvalitetslinks eller skrevet et hav af bidragende artikler (endnu).

 

EN SEO-score på 100 er derfor ingenlunde lig med mange organiske besøgende. Så hvad måler den egentlig? Ifølge Googles officielle Lighthouse-website vurderer værktøjet på disse ti parametre:

 

  1. Om et website ikke har en metabeskrivelse,
  2. Om et website ikke har et titelelement,
  3. Websitet har ikke et validt hreflang,
  4. Websitet har ikke et validt rel=cannonical,
  5. Om websitet bruger en letlæselig font.
  6. Dit website bruger plugins,
  7. Om links har en beskrivende tekst,
  8. Om websitet har fejlagtige HTTP-koder,
  9. Om dit website er blokeret fra indeksering,
  10. Og om robot.txt er validt eller ej.

 

Ved at sende et positivt signal gennem disse tegn opnår dit website altså 100/100 SEO-score. Og, som du nok bemærker, er de parametre, værktøjer måler på, ikke repræsentative for din organiske trafik. At arbejde med SEO er naturligvis markant mere omfattende.

 

LÆS OGSÅ: 6 gratis (og uundværlige) SEO-værktøjer

Kasper Friis

Kasper Friis

Jeg er indehaver af Marketingbladet.dk og bidrager også med guideartikler om online marketing med hjemmel i mine +5 års erfaring med området. Derudover er jeg CMO i TEXTA A/S og læser jura på Aarhus Universitet. 

comments powered by Disqus