Skip to the content

Email marketing regler: Hvad siger loven?

email marketing regler

Trods markedsføringsloven gælder på tværs af en række digitale marketing-kanaler, har navnlig email marketing længe været præget af store tvivlsspørgsmål blandt virksomhedsejere og marketingkonsulenter. Hvad må man? Og hvad må man ikke?

 

Mange selvudnævnte eksperter har lagt sin holdning frem på diverse websites, men hvad siger reglerne egentlig, når man dykker i lovgivningen? Det kigger vi nærmere på i dette indlæg, samt tidl. bøde udstedt for brud på spam-reglerne.

 

Indledningsvist skal det gøres klart, at indlægget her bør være en generel introduktion til juraen omkring emnet, men vi opfordrer til at opsøge professionel juridisk hjælp, hvis du står med konkrete spørgsmål ang. markedsføringsloven i din virksomhed.

 

Hvad står der i loven?

 

Et godt sted at starte, når der arbejdes med juridiske problemstillinger, er at kigge i lovgivningen. I Danmark har vi en lov om markedsføring (herefter kaldet MFL), som regulerer måden, private virksomheder og offentlige virksomheder, der udbyder et produkt på markedet. Det står i første paragraf i markedsføringsloven.

 

Men der findes en helt konkret bestemmelse om email marketing - markedsføringsloven § 10. I MFL § 10, stk. 1 står der:

 

En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.

 

Lad os lige anholde bestemmelserne her. Den siger grundlæggende to ting:

 

  • At du skal have forudgående samtykke, før du retter henvendelse til nogen ved brug af email.
  • At dem, du sender mails til, nemt og gebyrfrit kan afmelde sig.

 

Sidstnævnte er standard i langt de fleste gængse email marketing-systemer, som automatisk lægger en ”afmeld mig”-knap nederst i de mails, du udsender.

 

Du kan læse hele markedsføringsloven her.

 

Forudgående samtykke

 

MFL § 10 nævner som sagt også noget om samtykke - altså at dine brugere giver tilladelse til, du sender dem e-mails.

 

Nogle webshop-systemer sender automatisk markedsførende mails ud til brugere, der har indtastet deres e-mail i checkout-flowet, men som ikke har givet forudgående samtykke til at modtage dine mails. Dette er altså ikke tilladt, da brugeren ikke har - som kræves, jf. MFL § 10 - givet sit forudgående samtykke.

 

Ved forudgående samtykke skal forstås, at brugeren aktivt siger ja tak til dit nyhedsbrev. Det betyder altså, at du ikke må:

  • Nøjes med at skrive i dine handelsbetingelser, som brugeren accepterer, at de automatisk tilmeldes nyhedsbrevet, når de handler hos dig.
  • Have en checkbox med ”ja tak til nyhedsbrevet”, som der allerede er sat flueben i.

 

 

 

Undtagelse: Markedsføring af lign. produkter

 

Der findes dog en (lille) undtagelse fra reglen om samtykkekrav. Det drejer sig om markedsføring af lign. produkter, hvis en kunde afgiver sin e-mail i forbindelse med et køb; som man fx ofte gør ved køb på en webshop.

 

Der står således i MFL § 10, stk. 2:

 

En erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, kan uanset stk. 1 markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at den erhvervsdrivende giver kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved hver efterfølgende henvendelse.

 

Grænsen for lign. produkter bør antages at være temmelig snæver. Køber en kunde proteinpulver, må du formentlig gerne sende e-mails med markedsføring af proteinpulver. Men fx ikke træningstasker eller løbesko. Vi anbefaler, at du opsøger juridisk rådgivning, som kan hjælpe dig med at definere grænsen for tilsvarende produkter.

 

Konsekvenser ved lovovertrædelse

 

I sin tid har domstolene uddelt flere bøder for brug på disse regler. Tilbage i 2017 fik et anpartsselskab en bøde på 50.000 kroner for brud på spamreglerne efter anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden. Det fremgår af denne pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

 

Selskabet fik bøden for at sende 369 mails ud til forbrugere, som ikke havde givet sit forudgående samtykke. Det fremgår ydermere af pressemeddelelsen, at det selskab, der modtog bøden, udsendte 267 mails til én forbruger.

 

Dette er blot et eksempel på de juridiske konsekvenser, men din virksomhed kan også få et beskadiget omdømme, hvis I benytter jer af spam-mails. Ligeså kan I risikere at modtage sure opkald fra vrede brugere, samt dårlig omtale på sociale medier. I sidste ende kan det være meget skadeligt for din virksomhed.

 

Visse opdateringsmails er godkendte

 

Du må dog gerne sende mails, som ikke fremgår sælgende og markedsførende. Det kan fx være, at du skal fortælle en kunde, at hendes ordre er forsinket, eller at pakken nu er afsendt. Disse såkaldte servicemeddelelser er acceptable selv uden forudgående samtykke.

 

Det skal dog understreges, at disse servicemeddelelser altså ikke må indeholde noget markedsføring.

 

Du kan læse mere om, hvad der kan karakteriseres som tilsvarende produkter i Forbrugerombundsmandens spamvejledning fra 2014. Bemærk dog, at der i dette materiale henvises til MFL §§ 6, stk. 1 og 2 - den bestemmelse er nu at finde i MFL §§ 10, stk. 1 og 2 som anvist ovenfor.

 

Anbefalede kilder


Hvis du er interesseret i at læse mere om email marketing-reglerne, kan jeg med god samvittighed henvise til andre artikler publiceret af kompetente folk: 

 

 

Kasper Friis

Kasper Friis

Jeg er indehaver af Marketingbladet.dk og bidrager også med guideartikler om online marketing med hjemmel i mine +5 års erfaring med området. Til daglig studerer jeg jura. 

comments powered by Disqus

Her holder jeg mig altid opdateret med gode tips!

Martin Lau, SEO-konsulent

Marketingbladet.dk

Sieferts Plads 1

7430, Ikast

Midtjylland, Danmark

kontakt@marketingbladet.dk

+45 01 02 03 04