Skip to the content

Om os

En højborg for digital marketing

 

At markedsføring på online kanalers popularitet stormer fremad kommer næppe bag på mange. Og ligeså bliver mulighederne bedre og bedre; større krav til dit website fra Google, flere annonceringsmuligheder på Facebook og nye medier, som fx Snapchat og LinkedIn, stormer fremad for også at få en bid af de mange annonceringskroner, verdens virksomheder bruger digitalt.

 

Med den rivende udvikling står en anden ting også klart: Det er et usædvanligt interessant emne at bedrive journalistik omkring. Både at skrive om, men også at læse for en række forskellige målgrupper; den mindre virksomhedsejer, der vil have mest ud af sine markedsføringskroner, til marketingmedarbejderen hos en virksomhed eller konsulenter i et bureau.

 

Alt dette er målet, vi hos Marketingbladet.dk skal omfatte og bedrive journalistik om. Vi anser os ikke som en konkurrent til andre medier, men som et nyt talerør og en højborg, hvor online marketing sættes i fokus og højsædet.  

Det er mig en stor fornøjelse at byde dig velkommen. Jeg håber, du vil finde vores indhold brugbart og værdifuldt. Og husk; dine input til nye emner er altid velkomne.

Indehaver, Kasper Friis

Vores målgruppe er skarpt defineret

 

For at definere sin målgruppe kræver det ofte fravalg. Med de rigtige fravalg bliver vi i stand til at levere hyperrelevant indhold til de personer og grupper, vi ønsker at appellere til. Så lad mig indledningsvist gøre det klart, hvilke emner vi ikke vil beskæftige os i dybden med:

 

  • Grafisk design, webudvikling og andet frontend-arbejde.
  • Udviklingstekniske emner om e-handel.
  • Offline-marketing; herunder fx tryksager, TV, radioreklamer.
  • Stærkt analytisk indhold af målgrupper, kampagnebudskaber, farver mm.

 

 

Vurderingen af, om indholdet falder inden eller udenfor idéen om Marketingbladet.dk foretages af redaktion og redaktionen alene. Dog er spørgsmål og opfordringer til nye emner altid velkomne.

 

På den anden side forsøger vi altid at bestræbe os på, at indholdet står i høj relevans til mindst én af disse målgrupper:

 

  • Virksomhedsejeren, der selv sidder med sin online marketing.
  • Den studerende, der vil lære mere om digital marketing.
  • Marketingkonsulenten, enten i bureau eller marketingafdeling, som ønsker at holde sig opdateret.

 

Niveauet vil bevæge sig fra et bredt spektrum, men vil sjældent være for helt grønne nybegyndere. Emnerne kan bevæge sig mellem kasserne, men de deles typisk op i fire: SEO, SEM, Social Media og Email Marketing. Dertil kommer generelle nyheder, interviews og andet materiale indenfor vores ressortområde.

 

 

Fakta om Marketingbladet.dk

 

Her finder du yderligere information omkring vores website:

 

  • Vi er baseret i Umbraco CMS.
  • Det eneste sporingsscript på websitet er Google Analytics for statistik.
  • Vi så dagens lys for første gang i julen 2018.

 

 

Skribenter

 

Vores artikler skrives enten med hjemmel i journalistisk research med inddragelse af kilder eller fra eksperter, der selv arbejder - eller har arbejdet med - digital marketing.

 

Derfor vil du både finde indhold skrevet af journalister, som ikke nødvendigvis har arbejdet i mange år med online marketing. Disse vil have til opgave at foretage interviews, bedrive nyheder og gå journalistisk til værks.

 

På den anden hånd vil du opleve indlæg skrevet af eksperter, der selv sidder med fingrene i online marketing. Disse vil gå mere teknisk og praktisk til værks med guideartikler, som ikke nødvendigvis er journalistisk skrevet, men med fokus på at give brugeren en umiddelbar viden, der kan iværksættes til online marketing-arbejdet. Et eksempel på en sådan artikel kunne være en guide til en god søgeordsanalyse. Vi bestræber os på at hive en række forskellige konsulenter ind som skribenter, men vi tilsigter dog faste samarbejder med troværdige og velformulerende eksperter, der ikke blot søger et indlæg publiceret med et link fra vores website for øje.